Heri vil Totte lege med Bamse, men kan ikke finde ham i al legetøjsrodet. Han får så den lyse idé at rydde op og finder endelig Bamse. Sidste tegning i bogen viser, hvor fint han har ryddet op - alt legetøjet er enten i reolen eller i legetøjskassen, ligger ikke og flyder på gulvet mere. Illustrationerne er kulørte og appetitlige, så man får lyst til at røre ved tingene. Helt givet, at denne oprydningshistorie, der er dejligt fri for den løftede pegefinger, vil appellere til de yngste lånere. Se også anmeldelse af Totte går ud.
Den 4-årige Totte kan ikke finde sin Bamse. Under hans leden præsenteres vi for hans legetøj, som til slut moralsk samles i god orden i reolen. Kort text med gode tegninger (drengen i sort streg, tingene i farver). De små vil more sig ved at genkende situationerne i den lille bog. For de 2-4-årige.