Nintendo DS. Racerspil. Sprog: Engelsk. PEGI: 3+. For børn og unge 5-12 år. Med multiplayer (4 spillere) funktion over Nintendo netværk. Online spil via internet tilbydes ikke.
Første udgivelse til Nintendo DS i "Trackmania" serien, som ellers kun findes på pc. Det er et racerspil med fokus på hæsblæsende fart med adrenalinen oppe i det røde felt. Gameplay består af op imod 100 baner, hvor spilleren primært skal køre på tid og udføre halsbrækkende stunts som fx vanvittige loops og hop. De øvrige kørere vises kun som grå spøgelser på banen. Men der er også nok andet at koncentrere sig om! Som supplement tilbydes spilleren en banekonstruktør funktion. Der er en række givne byggeklodser, men trods det er det faktisk meget sjovt at lave sine egne baner fra grunden. Animationer afvikles jævnt og glat i 3D. Grafikken er udmærket og detaljeret uden at være prangende. Desværre opleves der ind imellem nogle mærkelige opbremsninger ved kørsel i høj hastighed.
Der findes flere racerspil af denne type til DS. Spillet ender i midtergruppen uden at være helt på højde med fx "Need for speed" serien.
Et ganske udmærket racerspil til DS. Gameplay er udfordrende og intenst. Der er meget indhold, men ikke megen variation. Banekonstruktøren er en fin og sjov tilføjelse. Banerne er ret korte og spillet er perfekt til fx tidsfordriv på bagsædet i bilen.