Spil / computerspil

Trackmania turbo TM


Beskrivelse


Racerspil. For dig som er til det sygeste ræs i de vildeste biler på de mest sindssyge baner. Vind medaljer for at låse nye baner op eller byg din egen vilde racerbane. Der er flotte racere og 200 forskellige baner at vælge imellem i 4 forskellige omgivelser. Styr samtidigt den samme bil med din ven eller spil med op til 16 deltagere i multiplayer eller online.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. apr. 2016

af

af

Finn Wraae Poulsen

d. 27. apr. 2016

For dig som er til det sygeste ræs i de vildeste biler på de mest sindssyge baner. Fra 10 år.

Trackmania turbo er en rendyrket arkade-racer og konceptet er en videreudvikling af Trackmania som første gang udkom til pc i 2003. Når der ses bort fra Nintendo DS er dette det første spil siden 2009. Spillet byder på 200 tracks fordelt på områderne Rollercoaster Lagoon, International Stadium, Canyon Grand Drift, og Valley Down & Dirty. Spilkonceptet kræver at spilleren opnår en bronzemedalje og i de senere baner sølv- og guldmedaljer for at låse nye baner op. Hver af de 4 ovennævnte områder fokuserer på at spilleren mestrer hver sit aspekt af (arkade-)racerhåndværket, lige fra almindeligt ræs til luftkontrol og drifting. Alle baner fokuserer på tidskørsel, og der er indlagt mange checkpoints, så man hurtigt kan vende tilbage hvis man kikser en kørsel. Spillet rummer et stort udvalg af multiplayermodes - her skal nævnes double-player hvor to spillere styrer den samme bil samtidig. Sprog: engelsk.

Det er et herligt og stærkt forbedret gensyn med Trackmania-konceptet og Trackmania turbo giver spilleren mulighed for at slippe sin indre drengerøv (M/K) løs i en overflod af veldesignede og vilde arkade-baner. Spilkonceptet er nemt at sætte sig ind i men krævende at mestre, og der ligger mange timers god underholdning gemt i dette spil. PEGI er 3, men det kan spilles af børn fra 10 år.

Trials fusion (Playstation 4) er en anden god arkade-ræser, som blev tilbudt bibliotekerne i 2014.


Bibliotekernes vurdering

d. 17. nov. 2010

af

af

Ole Bisbjerg

d. 17. nov. 2010

Nintendo DS. Racerspil. For børn og unge 6-16 år. Sprog: Engelsk. PEGI: 3 år. Med mulighed for multiplayer over Nintendo wireless konsoller.

Efter at have startet karrieren som pc-spil tilbage i 2004, så udkommer "Trackmania" nu kun på wii og DS. Men gameplay er grundlæggende det samme. Et hårdtpumpet racerspil - uden nogen som helst rod i virkelighedens racerløb. Bilerne bliver nemlig aldrig skadede. Det er ræs med loops og hop i særklasse. Spillet har mere end 130 baner i meget forskellige landskaber. Man kan også bygge sine egne baner. Det tager dog noget tid at lære. Gameplay er stort og omfatter bl.a. singleplayer og hurtige spil på tid samt løb, hvor man skal følge en helt bestemt rute for at gennemføre. Spillet er nemt at komme i gang med, men kræver en hel del træning at mestre. Grafikken er detaljeret og farverig. I de allermest hæsblæsende sekvenser kan spillet hakke en smule, men det er til at leve med.

Der findes efterhånden en række forskellige racerspil til DS-platformen. Trackmania turbo TM er et af de bedste, jeg har testet. Måske endda bedre end klassikeren "Need for speed".

Trackmania turbo TM tilbyder stort set alt, hvad man kan forlange af et racerspil. Der mangler mulighed for at designe sin egen racer-karriere, men det er til at bære over med, når kvaliteten generelt er god. Anbefales.


Berlingske tidende

d. 1. apr. 2016

af

af

Jacob Riis

d. 1. apr. 2016


Weekendavisen

d. 23. mar. 2016

af

af

Søren Staal Balslev

d. 23. mar. 2016