Tractatus philosophico-poeticus

Signe Gjessing genskriver Ludwig Wittgensteins logiske filosofi og skaber stor poesi, der overskrider grænserne for det mulige. Er man til filosofi og poesi, er dette bogen at læse.

I forordet beskriver Gjessing projektet: At genskrive Wittgensteins filosofiske afhandling Tractatus logico-philosophicus. "Jeg ønsker i mit digt at forene filosofi og poesi og skabe udsagn, der selv skaber, som poesi, men som ejer filosofiens logiske konsistens". Således er digtet inddelt, efter logikkens love, i syv udsagn, som igen er tilføjet kommentarer (udsagnet 1.01 er en kommentar til udsagnet 1 osv.). Målet er klart: "De enkelte linjer i mit digt er komponeret i en ambition om at udsige det, der ikke kan siges." Hermed er Gjessing med poesien som metode særligt optaget af den såkaldte ekstase, dvs. det som ligger hinsides grænsen for det logisk mulige. Resultatet er en fusion mellem poesiens og filosofiens domæner: Silke, kærlighed og blomster mixes med transcendens, universaler, det kosmiske, som fx i dette umulige udsagn: "3.711 Verden vejer mindre end mine problemer" eller i dette humoristiske digt: "3.01 Verden er et godt alternativ til det sikre".

Med et solidt (fornemmer man) erkendelsesteoretisk afsæt skabes utroligt smukke poetiske linjer. Skønt, vildt, morsomt og vidunderligt.

Man kommer til at tænke på argentinske J.L. Borges, der også skrev fiktioner, der var tæt forbundet med filosofi, se Fiktioner og andre fiktioner.

Læs hele vurderingen