Nye sociale love træder i kraft den 1. juli 1998. I følge Hanne Reintoft er der tale om et afgørende brud med hidtidig gældende principper i dansk socialpolitik. De nye love er hastet igennem, de dårligst stilledes vilkår forringes yderligere, og deres nød individualiseres. Det er baggrunden for denne debatbog, hvor hun forsøger at dokumentere de store forandringer. Hanne Reintoft er som altid på de svageste side. Hendes store viden om området fornægter sig ikke, og hun forfægter sine synspunkter på en ligefrem og til tider barsk facon. Hendes engagement vil imidlertid nok af mange opfattes som ensidigt og en kende unuanceret. Udover en grundig gennemgang af de nye sociale love, skildrer bogen dansk sociallovgivning op gennem århundredet. Bogen rummer en udførlig litteraturliste, men desværre intet register, som i høj grad også kunne gøre bogen anvendelig som opslagsbog.