Træpenge

Lille kombineret kunst- og lyrikbog af to erfarne kunstnere, der hver for sig har en stor produktion bag sig, men som ikke mig bekendt før har begået noget sammen på udgivelsesfronten. Der er ikke ved første blik nogen sammenhæng mellem de to kunstneres udtryk eller budskab. Mathiesens prosadigte er spontane, sjove "mikronoveller", stedvist pjattet veloplagte mod det platte eller vitsprægede: "Den møgkælling havde siddet i bilen og flirtet/uhæmmet i bakspejlet med chaufføren, fulstændig/ligeglad med, at hendes kæreste også sad i bilen/og kunne se det hele. (...)Og hvad havde hun så med til begravelsen? En buket?/En krans? Næ! Såmænd et sidespejl, som hun skruede/fast på siden af kisten ved hovedenden. Så kunne hun/sidde i kirken og flirte videre med chaufføren." Madsens billeder er bearbejdede mikrooptagelser af organiske strukturer i bevidst(?) let slørede gengivelser i sort-hvid eller lidt forsigtige pasteller, hvor helt enkle linjer og elementære former i sten, fibre, blade og flader spiller op mod hinanden. Her er der mere tale om udforskning end om udtryk. Mathiesens ligefremme tekster i råt udhuggede linjer står klart stærkest i denne forbindelse, hvor de mere diskrete billeder nok vil gøre sig bedre uden det ekstra filter bogsiderne udgør. Det er lidt svært at se, hvad de to udtryksformer giver hinanden i denne sammenhæng. For biblioteker med et trofast kunstpublikum.

Læs hele vurderingen