Serien Historiske Slag er en anden måde at skrive historie på, og temaet har til alle tider optaget mange. Der er allerede kommet flere titler i serien, kronologisk spændende fra Tro ja til ElAlamein. Trafalgar er bygget naturligt nok op med en kontekst, der i korte træk beskriver baggrunden for slaget, forholdene ombord på et linjeskib og tiden efter 1805. Kernen er naturligvisbeskrivelsen af selve slaget med Nelsons død som det dramatiske højdepunkt, underbygget af tre trin-for-trin kort og to oversigtskort. Man må sande, at det er sejrherrerne, der skriver historien,for franskmændene er konsekvent omtalt som 'fjenden', og alle citater er da også engelske. Hvis man kan acceptere dette og en enkelt historisk lapsus om Danmarks stilling før slaget på Rheden, fårman ellers en gedigen bog med mange oplysninger om søkrig i det 19. årh. Desuden er der et righoldigt billedmateriale, en ordliste og et stikordsregister. Kan læses fra 12 år.