Film / nonfiktion / dokumentarfilm

Trafficker


Beskrivelse


Om afrikanske kvinder, der efter at være blevet handlet til prostitution, selv bliver bagmænd og driver bordelvirksomhed og handler med kvinder.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. dec. 2015

af

af

Frans Rasmussen

d. 14. dec. 2015

Gribende dansk dokumentarfilm om unge nigerianske piger, der handles til prostitution i Europa. Fra 15 år.

Menneskehandel er verdens næstmest lukrative form for organiseret kriminalitet med en omsætning på 35 milliarder dollars i 2013. Filmen handler om unge nigerianske kvinder, der handles til prostitution i Europa, bl.a. København. Gennem en række interviews med nogle handlede kvinder giver den et billede af, hvordan forældrene ofte er med til at give deres børn videre til mellemhandlere. Det er grufulde skildringer af, hvordan pigerne bliver ført bag lyset og truet. Den søger at give en forklaring på, hvordan det kan være, at når de gennem prostitution har betalt deres gæld, går fra at være offer, til selv at blive bagmænd som bordelejere og kvindehandlere.

Instruktøren Anja Dalhoff kommer gennem interviewene, med stor indlevelse og forståelse, utrolig tæt på de rystende kvindeskæbner. I journalistisk form giver den et forfærdende billede af det tab af værdighed, der finder sted, af fattigdommen og volden og konflikten mellem menneskehandlerne der vil tjene penge og ofrene, der ønsker et bedre liv.

Anja Dalhoff har i tidligere film beskæftiget sig med samme emne i bl.a. Når månen er sortHuman trafficking om to unge kvinder, der tvinges til prostitution i København og opfølgeren "Et liv efter trafficking". Tv-serien Human trafficking med Donald Sutherland handler om trafficking på FilippinerneAnja Dalhoff har i tidligere film beskæftiget sig med samme emne i bl.a. Når månen er sort om to unge kvinder, der tvinges til prostitution i København og opfølgeren "Et liv efter trafficking". Tv-serien med Donald Sutherland handler om trafficking på Filippinerne.