Efter en ulykke er Thyra i 1942 blevet eneforsørger for fire børn, og for erstatningen etablerer hun sig som "madmor" for femten enlige arbejds-mænd fra den nærliggende flyveplads. Madenskaffer hun bl.a. ved natura-liebetaling for hjælp på egnens gårde samt gennem de mange forbindelser, hendes kolossale driftighed og djærve væsen skaffer hende. Året efter tager hun et spædbarn tilsig - frugten af en frikorpsmands overfald på Thyras purunge søster - og måske er der lagt op til en fortsættelse . . . Bogen starter og slutter med Thyras og barnets hjjemkomst, men har indimellem kapitler med tilbageblik. Den antydede spænding om barnets herkomst fuser hurtigt ud; bogen er fremfor alt et tidsbillede, spækket med besættelsestidsdetaljer - mad, tøj, arbejde, forholdettil værnemagten etc., mens handlingen er spinkel og bleg. Thyras nærmest overmenneskelige skafferenergi aftvinger læseren respekt, men ingen dybere medleven, og den engagerede glød, der brændte iforf.s Fodretid og Verasvrede, savnes. Det misvisende omslag i brungrønne toner med en sørgmodig forgrundsfigur virker ikke indbydende. Bogen vil i kraft af sit emne måske interessere ældremennesker, som dog nok også vil finde den omstændelig og springende.