Bøger / faglitteratur til børn

Traktorbogen


Beskrivelse


Billedbog. I en række afsnit fortælles i tekst og billeder om traktorers funktioner i landbruget og industrien, om teknik og udstyr, og forskellige modeller.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. okt. 2003

af

af

Susanne Thøfner

d. 30. okt. 2003

Denne indbydende bog om traktorer fortæller forholdsvis kortfattet og i et enkelt, mundret og flydende sprog om traktorernes historie, traktorer i landbruget og i industrien samt traktorer, der anvendes specielle steder som i Zoologisk Have og i lufthavnene. Bogen afsluttes med en ordliste med udmærkede forklaringer samt henvisninger til en del udenlandske internetsider om traktorer. Bogens hovedvægt er lagt på de mange flotte farvefotos, der optager det meste af pladsen på bogens sider, men selvom de egentlige tekstafsnit er få og forholdsvis korte, så bogen ved første øjekast fremstår som en udpræget billedbog for de yngste, når man alligevel at samle en god del informationer og viden om traktorer ved læsning af denne bog. Alle billederne er forsynet med en udførlig billedtekst, der fortæller om traktorens mærke, særlige finesser, anvendelse osv. Omslagets farvefotos signalerer tydeligt bogens indhold. En nydelig og anvendelig bog, der både kan bruges som billed- og bladrebog af de yngste og til selvlæsning af de større, traktor- og maskininteresserede drenge. Bogen kan selvlæses fra 9-10 år.