Bøger / faglitteratur for børn / billedbøger

Traktorer


Beskrivelse


Billedbog. Syv forskellige traktorer og tilhørende maskiner præsenteres: Bæltetraktor med plov, såmaskine, mejetærsker, traktor med halmpresser, græsslåmaskine, traktor-træk og dampdrevet traktor.

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. feb. 2004

af

af

Thomas Sloth (skole)

d. 11. feb. 2004

Børn fascineres af store landbrugsmaskiner - og dem får de mange af her. På fjorten dobbeltopslag præsenteres landbrugsmaskiner og -redskaber med detaljerede nærbilleder og beskrivende billedtekst. Der vises og fortælles om fx: traktorer, mejetærskere, plove, bomuldshøstere og monstermaskiner. Desuden er vi med til traktortræk, og der er lidt om den historiske udvikling. Bogen, som hører til serien Maskiner på arbejde, er velegnet som bladrebog fra seks år og kan selvlæses fra 10 år. Den henvender sig til alle (drenge) med interesse for store maskiner. Layoutet på opslagene består gennemgående af et stort grundbillede af den respektive maskine hvor omkring der er plottet relevante billeder og beskrivende billedtekst ind. Der indledes kort med en brødtekst sat med ekstra store typer af og til suppleret med faktabokse. På sidste side findes ordliste og stikord. Af lignende bøger til målgruppen findes: Traktorbogen (03/48). Forsiden, der viser en stor John Deere-traktor i frøperspektiv, vil appellere til målgruppen.


Bibliotekernes vurdering

d. 23. dec. 2009

af

af

Lars Larsen

d. 23. dec. 2009

En bog om traktorer og landbrugsmaskiner i billedbogsserien Se hvordan de virker!. Målgruppen er maskininteresserede børn fra 3 år, og bogen lægger op til samtale og billedlæsning.

En billedbog i seriens faste opbygning med friklippede maskiner sat på en dæmpet grøn baggrund suppleret med stemningsskabende deltaljer og små informative fotos. Alle traktorer og redskaber ser nyvaskede ud og der er ikke den mindste smule jord på dækkene. En kort tekst fortæller, hvad der foregår på billedet og giver nogle tekniske forklaringer og beskrivelser. Teksten er sat i en håndskriftslignende typografi. Den er let at læse og giver den voksne medlæser stof til samtale om billederne. En del af teksten er holdt i 1. person: "Jeg er en mejetærsker - Se hvordan jeg virker!" Det virker lidt løjerligt, men bliver meget sjovt når den store traktor præsenterer sin lille fætter, havetraktoren. Bogen er til at overskue: Der er 4 opslag om traktortrukne plove, såmaskiner, halmpressere og græsslåmaskiner. Et opslag om mejetærskeren. Et om traktortræk, og et om en dampdrevet traktor. Til slut et opslag med dem alle sammen.

Pegebøger og billedbøger om maskiner og køretøjer er en eftertragtet vare. Denne placerer sig midt imellem, men bringer ikke noget nyt i forhold til pegebogen Stor & sej - traktor & biler (2008/11) eller Traktorer (2008/26).

En billedbog til samtale om traktorer og landbrugsmaskiner. Emnet er eftertragtet, men bogen bringer ikke noget nyt.