Spil / computerspil

Transformers - dark of the moon, decepticons


Beskrivelse


Actionspil. De onde maskinmonstre Decepticons er igen klar til at invadere jorden og sætte Megatron ind som verdenshersker. Men det bliver svært, for først skal de gode og stærke Autobots besejres. Heldigvis har Megatron et nyt våben. Det er den enorme kampmaskine "Shockwave", der kun kan kontrolleres af en ekspert. Er det dig?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. juni 2011

af

af

Ole Bisbjerg

d. 22. juni 2011

Nintendo DS. Actionspil. "Dark of the moon" er udgivet som to spil, hvor de gode Autobots og onde Decepticons har hver deres hovedrolle. Transformers er som bekendt seje biler, der kan forvandles til maskinmonstre med enorm slagkraft. PEGI: 7 år. Sprog: engelsk. For børn og unge 7-16 år. Lav sværhedsgrad.

"Transformers" har en lang historie som tegneserie, tv-serie og tegnefilm bag sig. Og de populære biler/megamaskiner kan stadig fascinere. "Dark of the moon" er en forsmag på en kommende film. Historien er den velkendte - de gode Autobots mod de onde Decepticons med superskurken Megatron i spidsen. I det ene spil spiller man Autobots og i det andet Decepticons. Men historien og det grafiske layout er det samme. Det er et af spillenes problemer. Der er simpelthen for lidt variation. Det er sjovest at spille Decepticons, som smadrer bygninger og byer. Autobots skal mest forsvare sig. Lidt kedeligt. Spillet tilbyder forskellige game modes: single- og multiplayer, deathmatch og spil over trådløst net. Gameplay er noget ensformigt. Det er et tredie-person actionspil, hvor den kendte individuelle charme hos den enkelte "bot" desværre er væk. Alle de medvirkende er opfører sig nemlig stort set ens. Og dertil kan lægges et kedeligt og uopfindsomt gamedesign.

Siden 2007 er der udgivet fire DS-spil med "Transformers". "Dark of the moon" er desværre klart det dårligste.

Udgiverne har taget nogle forkerte valg i produktionsprocessen og selv fans vil være lidt skuffede over "Dark of the moon". Spillet når kun lige ind i gruppen af actionspil, der godt kan spilles, men som ikke fastholder spilleren ret længe.