Bøger / faglitteratur til børn / biografier

Transmand - fra Sarah til Noah


Beskrivelse


15-årige Sarah blev i 2011 landskendt som vinder af X Factor. I dag hedder Sarah Noah. Læs om Noahs vej til at blive mand, og hvordan han håndterer at leve som transkønnet. Personlig og autentisk beretning, som kan læses fra ca. 13-14 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. nov. 2021

af

af

Janne Møller Nielsen

d. 26. nov. 2021

15-årige Sarah blev i 2011 landskendt som vinder af X Factor. I dag hedder Sarah Noah. Læs om Noahs vej til at blive mand, og hvordan han håndterer at leve som transkønnet. Personlig og autentisk beretning, som kan læses fra ca. 13-14 år.

Noah begyndte sin transition omkring 2017. Forud havde han oplevet en barndom, hvor kønsspørgsmål ikke rigtig fyldte. Der var både i hjemmet og i skolen plads til, at Noah kunne være sig selv. Men efter X Factor og især forholdet til kæresten Sika, som Noah i dag er gift og har barn med, voksede følelsen af ikke at være tilpas i en pigekrop. Bogen fortæller, hvad Noah har gennemgået af bl.a. behandlinger og operationer for at opnå en mandekrop. Vi hører også om modstand i form af samfundsmæssige og juridiske udfordringer i forbindelse med kønsskifte - herunder problemer med at blive registreret som far. Bogen veksler mellem tekst og faktabokse.

Selvom det er en forfatter og ikke Noah selv, der har skrevet bogen, fremstår den med sine direkte citater som en autentisk og personlig fortælling om en transpersons liv. Indledningsvis tydeliggør bogen, at fortællingen er Noahs og således ikke dækkende for alle transkønnede. Interessant læsning for unge, der kan lide personlige fortællinger, selv er transkønnede, overvejer kønsskifte eller blot er nysgerrige på køn.

Bliv klogere på forskellige køn, som mennesker kan have i KønFucking trans. Vil du læse romaner om at være transkønnet, så læs fx Fucking transBliv klogere på forskellige køn, som mennesker kan have i Køn. Vil du læse romaner om at være transkønnet, så læs fx .