I "Transportret - Introduktion til reglerne om transport af gods" gennemgås reglerne om de enkelte typer unimodal transport (vej-, sø-, luft- og banetransport) og om multimodal transport, hvor flere typer unimodal transport kombineres. Desuden omtales logistikaftaler. I Transportret omtales blandt andet: •transportørens forpligtelser og ansvar •transportkundens ansvar •transportørens fragtkrav og sikkerhed i godset •reglerne om virksomhedspant •reglerne om lovvalg, værneting og voldgift •de forskellige typer transportdokumenter, dvs. vejfragtbreve, konnossementer, søfragtbreve, luftfragtbreve, banefragtbreve og multimodale transportdokumenter I bogen drøftes det også, i hvilket omfang reglerne om unimodal transport finder anvendelse på multimodal transport, og hvilken betydning reglerne har for parternes mulighed for at aftaleregulere en multimodal transport. Transportret giver overblik og er et opslagsværk, hvor de enkelte afsnit kan læses selvstændigt. Centrale regler illustreres med eksempler og domme. I bogen gennemgås dansk ret. Internationale konventioner og national ret i andre lande omtales også i et vist omfang.