Romanen Rytteren, som udkom 1949 var oprindelig tænkt som skuespil. Det blev dramatiseret i fire akter og havde premiere i Stockholm 4. maj 1950. To år senere blev det opført på Det Ny Teater i København, og det udsendes hermed for første gang i bogform. Søskende opførtes første gang på Det kgl. Teater, 1952 og udsendtes samme år i bogform. Optrykt efter 5. oplag 1965. (Gyldendals Teater). Thermopylte opførtes på Det kgl. Teater, 1958 og udsendtes samme år i bogform. Optrykt efter 3. oplag 1962. Læst i sammenhæng belyser de tre stykker en udvikling i H. C. Branners syn på mennesket, fra den første spæde begyndelse i retning af det ansvarsbevidste menneske i Rytteren over Irene, der i Søskende er parat til at "afbøde det værste" uden tanke på sig selv, og frem til Stefan, der som en martyr kæmper for større menneskelighed og vinder åndelig sejr. Selvfølgelig anskaffelse overalt.