Bøger / skønlitteratur / dramatik

Tre søstre


Beskrivelse


Skuespil. Det stille liv i den russiske provinsby får de tre søstre til at søge efter indhold og lykke andetsteds. Men af ulykkelige årsager mislykkes det for dem alle, og deres tomme liv fortsætter.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. okt. 1998

af

af

Torben Wendelboe

d. 29. okt. 1998

Skuespillet er, som flere af Tjekhovs (1861-1904) dramaer, blandt de mest levende klassikere, som opføres og fortolkes igen og igen på scener verden over. Stykket spænder vidt mellem munterhed, drama og vemod, og det er godt, at det nu foreligger i en både kongenial og moderne oversættelse. Det skildrer tre officersdøtres tilværelse i en lille russisk provins-garnisonsby. De lever stille og lidt trist, men de drømmer om at realisere sig og om at opleve lykken, og potentialet er til stede, men af forskellige årsager mislykkes det for dem alle tre. Deres tilværelse bliver tom, viser stykket, som følger deres liv i omkring 4 år. Deres drømme har bestandig kredset om at vende tilbage til livet og lykken i Moskva, men i stedet må de leve og lide og spørge sig selv hvorfor. Temaet udtrykkes f.eks af Versjinin i anden akt: "Lykken har vi ikke og får vi ikke - vi ønsker den kun". Kjeld Bjørnagers oversættelse har stået sin prøve på flere scener, og den er overordentlig velfungerende også som læsetekst for nutidige læsere. Bjørnager har forsynet teksten med nogle sider realkommentarer og noter og kommentarer til selve teksten, en god og nyttig hjælp.


Berlingske tidende

d. 17. nov. 1998

af

af

Jens Kistrup

d. 17. nov. 1998