Spil / computerspil

Trinity Trigger


Beskrivelse


Find skjulte skatte og hemmelige passager i landet Trinitia, og afdæk dine fjenders svage punkter, så du bedst kan besejre dem. Eventyrligt og actionfyldt JRPG for alle fra 12 år og opefter.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. maj 2023

af

af

Lone Rahbek Christensen

d. 12. maj 2023

Find skjulte skatte og hemmelige passager i landet Trinitia, og afdæk dine fjenders svage punkter, så du bedst kan besejre dem. Eventyrligt og actionfyldt JRPG for alle fra 12 år og opefter.

Den unge Cyan finder ud af, at han er “Warrior of Chaos", og han skal kæmpe på vegne af guderne for at skabe fred i landet Trinitia. Han får hjælp af 2 unge kvinder undervejs, og derudover får de hver især følgeskab af et lille væsen, en såkaldt “Trigger", som kan forvandle sig til forskellige typer våben. Man skal udforske omgivelserne, indsamle genstande og bekæmpe monstre og bosser. Man kan skifte imellem de 3 figurer, og kampene foregår i realtid. Der er en butik, hvor man kan købe og sælge genstande, og hvor man kan crafte nye genstande. Man kan spille 1-3 spillere lokalt, men ikke online.

Spillet vil have en bredere målgruppe end de fleste JRPG, og det er både hyggeligt og udfordrende. Sværhedsgraden er meget overkommelig, og spillet henvender sig også til begyndere i genren. Man kan heldigvis slå “Autoplay" til, så de ofte lange dialoger kører automatisk, uden at man skal trykke X. Grafikken er kulørt og charmerende. Lokalt multiplayer låses op efter et par timers spil, når man har fundet de 2 andre medlemmer af gruppen. Der er en indbygget tutorial, hvor man bare læser tekst på skærmen. PEGI: 12 samt ikoner for sprog og køb i spillet.

Spillet minder om Secret of ManaThe alliance alive - HD remastered og The alliance alive - HD remastered (Playstation 4)Spillet minder om Secret of Mana og (Playstation 4).