Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Tro på fremtiden


Beskrivelse


Amy hjælper sin nye ven Daniel med at komme gennem sorgen, da han mister sin hest. Samtidig har hun travlt med sin nye springhest, som hendes far har købt til hende.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. apr. 2003

af

af

Susanne Thøfner

d. 4. apr. 2003

På Heartland, behandlingshjemmet for skadede heste, har Amy som altid travlt. Hun hjælper den unge springrytter Daniel med at klare sig gennem sorgen over sin hests død, og oven i alle sine øvrige gøremål har hun travlt med den nye springhest, som hendes far har købt til hende. Dette 10. bind af serien om den 15-årige Amy og arbejdet med hestene på Heartland lægger som altid stor vægt på alternative behandlingsmetoder, og den skildrer dem sobert og engageret. Den mundrette tekst er dialogfyldt og ret letlæst, og forsidens farvefoto giver et tydeligt signal om, at her er en rigtig hestebog. Skildringen af Amy og hendes familie, venner og kæresten Ty vil falde i hesteglade pigers smag, og de vil bære over med, at Amy på blot et år har udrettet mere, end nogen femtenårig pige kan tænkes at overkomme. Serien skrider kronologisk frem, men bøgerne kan dog læses enkeltvis, selvom de vinder ved at blive læst i sammenhæng. De piger fra 11-12 år, der er faldet for denne veldrejede trivi-serie og dens blanding af facts om heste, følelser og romantik, vil bestemt også nyde denne bog.