Bogen appellerer bredt til de mange, der lader sig gribe af velskrevne, vedkommende skildringer af svære børneliv.
Forfatteren, der er journalist, er bl.a. kendt fra sin selvbiografiske beskrivelse af kvindeliv i Saudi-Arabien Det tynde øl(2000). Trods er hendes romandebut. Indfølende uden at blive sentimental tegner hun et uforglemmeligt portræt af en omsorgssvigtet, ensom, men klog, fantasifuld og psykisk stærk lille pige, der alt for tidligt må påtage sig voksenrollen både over for sig selv og sin forstyrrede lillebror, efterhånden som hendes psykisk labile mor går mere og mere i opløsning. Det virker specielt gribende, fordi vi ser det ud fra pigens begrænsede synsvinkel. Hun bliver et offer for moderens forskruede 68er idealer, tumler alene med en masse svære problemer, og hendes eneste venner er en gammel, dødssyg professor og en bondemand og hans ko. Selv om det er barsk læsning, er der visse lyspunkter som de levende beskrivelser af pigens naturoplevelser gennem året og den ganske vist sorte humor i fremstillingen af den sekteriske privatskole. Dertil kommer, at pigen er en ægte overlever, der trodser sig til et bedre liv med den amerikanske morfar.
Bogen minder mig lidt om Claire Beyers Uønsket (2002) om en lignende omend endnu barskere pigeskæbne, og den hører til i den absolut bedste ende af genren.
Trods 68er perspektivet en universel roman om omsorgssvigt og et gribende portræt af en lille, ensom, gammelklog pige med stærke overlevelsesinstinkter.