Billedbog til 4-7-årige billedbogslæsere.
Billedbog, som på samme tid fortæller to sideløbende historier. Den ene historie fortæller en charmerende historie om trolden, som så gerne vil have en ged at spise, men det eneste han kan få fat i, er fisk! Denne historie er skabt over "De tre bukkebruse"-skabelonen. Den anden historie fortæller om en gruppe sørøvere der er ude at lede efter en skjult skat. Historierne bliver fortalt så fokus skifter mellem dem begge, og til sidst i bogen blandes de to handlinger sammen og bliver til en. Begge historier har deres charme, men kommer i kombinationen til at gøre bogen meget forvirrende, og ikke helt nem at forholde sig til for en yngre billedbogslæser. Slutningen har charme, og når forvirringen har lagt sig, så sidder man tilbage med mindet om en dejlig og charmerende historie. Julie Donaldson er kendt fra flere billedbøger, senest Stump, 2007. Illustrator og forfatter har også tidligere arbejdet sammen, i Tyrannosaurus Pjok, 2007. Donaldson er kendt for sin rimede skrivestil, men denne bog er en undtagelse. Illustrationerne har charme, er enkle, men samtidig er der mange detaljer at underholde sig med.
"De tre bukkebruse" findes i mange forskellige udgaver, i denne udgave bliver den kombineret og suppleret med andre tråde.
En charmerende historie, der kører i to spor, som desværre gør den lidt forvirrende for den lille læser, men når det er sagt, så er det en bog, som jeg tror vil blive lånt ud igen og igen pga. emnet.