Bøger / skønlitteratur til børn / eventyr

Troldens hjerte og andre fortællinger om trolde


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. sep. 2003

af

af

Torben Wilhelmsen

d. 8. sep. 2003

Samling af eventyr, der alle handler om trolde. Den består af folkeeventyr, hvoraf flere er genfortalt af Lotte Lykke Simonsen, eventyr fra Asbjørnsen og Moes samlinger, et enkelt eventyr af H.C. Andersen (Elverhøj) og to eventyr af Flemming Lundahl. De sidstnævnte stammer fra bogen Den sultne trold - og andre fortællinger om trolde fra 1983. Bogen er illustreret med tegninger af drabelige og spændende trolde af Thomas Dreyer Nielsen - en del af dem helsides og i farver. De er holdt i en "eventyrlig", ganske flot, lidt gammeldag stil i varme, mørke farver og passer godt til eventyrene. Det drabelige forsidebillede med tre Asbjørnsen og Moe-trolde, der er fælles om ét øje, skal nok sælge bogen til målgruppens mange troldefans, der vil blive begejstrede for en hel eventyrsamling udelukkende om trolde. Af andre nyere trolde-samlinger kan nævnes den af Vibeke Stybe redigerede På troldefærd (1996), der dog også rummede lege. Velegnet til oplæsning fra ca. 5/6 år. Kan selvlæses fra 11/12 år.