Bøger / skønlitteratur for børn / noveller

Trolderi : fire eventyr fra Troldeskoven


Beskrivelse


Om de nævenyttige troldeunger Gimpe, Humpe og Lilleskid, der altid er på eventyr i Troldeskoven. Her driller de de ældre trolde Snøfteknort, Dunstekæft og Gungrefjært og jagtes til gengæld.

Indhold

Seneste udgave,

Stenenes Herre

Den vilde jagt

Landmandsliv

Her stinker af sæve! - sagde trolden


Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. nov. 2000

af

af

Karsten Boll (skole)

d. 1. nov. 2000

Bogen, som er skrevet efter ide fra Kures Trolde historien (90/37), har en noget anstrengt form for humor bestående af prut, fis og bøvs i forskellig udlægning samt de 3 små troldes gentagne drillen af de store trolde med Gimpe som idemanden. Nogle af løjerne er lidt barske hændelser, som alligevel bagatelliseres, blandt andet to gårdbrande, som tilfældigvis slukkes, at kaste med køer etc. Først i 4. historie er der en lille tendens til, at Gimpe måske bliver klogere (holder op med at drille). Sproget er dialogrigt med talesprogsvendinger og -stavemåder. Nogle steder skrives dårligt talesprog direkte som skriftsprog, hvilket hæmmer selvlæsningen for målgruppen - selvlæsning fra 4. kl. Tekstens typografi er relativt lille. Mads Thembergs dejlige illustrationer giver mindelser om Peter Madsens streg. Illustrationerne er fra tv-serien om samme personer (desværre ikke set). De fire historier passer sikkert fint til filmmediet, men kommer ikke fuldt til sin ret i bogform. Bogen vil være bedst til oplæsning - evt. oplæsning fra 1.-2. kl., hvis de kan lade sig fastholde af handlingen.


Bibliotekernes vurdering

d. 1. nov. 2000

af

af

Susanna Christensen

d. 1. nov. 2000

Der er et frækt trekløver af troldunger i disse fire selvstændige oplæsningshistorier; Gimpe med hatten, snedig, med ideer til narrestreger, Humpe, tyk, gumpetung ven, og Lilleskid, spirre-vip, som tit udløser skarnstreger. De tre driller de gamle fæle trolde; Snøfteknort, Dunstekæft og Gungrefjært. Disse trolde er dumme og vamle. De er fulde af snot, bussemænd, prutter og bøvser. De vil fange og banke troldungerne. Sproget fokuserer meget på børn fra 5-10års fascination af saftige sproglige udtryk. Det sjove bliver overspændt og klicheagtigt. Sproget er præget af dialog i et dialektagtigt talesprog med mange apostroffer der hurtigt virker trættende for oplæseren. Fx: "Hvaf́fońåéd?" og "... men nu er je ́jo ́ik ́noén pivskid." Dette kan virke i en tegnefilm med en dygtig fortolker bagved, men i en oplæsningsbog duer det ikke! Troldeskovens gammeldags univers rummer mange figurer fra dansk folkeovertro. Der er troldheks, stenkæmpe, vættepiger, gårdnisser, Nøkken, elver og dværge. Farvetegningerne af troldungerne på forsiden er tegnet med en humor og lune som teksten desværre ikke kan leve op til. Bogen har s/h tegninger indeni. Troldetegneren Mads Themberg og forfatteren Andreas Pihl er nye. Idegiveren Henning Kure kendes fra Troldehistorien, 1989 Trolderi er en oplæsningsbog uden meget trolderi!.