Bøger / skønlitteratur til børn / fantasy

Troldkvinden Soltra


Beskrivelse


Fantasy. Drengen Tom bekæmper forsat den Onde Troldmand Malvels monstre. Denne gang skal han kæmpe mod en troldkvinde der forvandler folk til stenstøtter.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. juli 2009

af

af

Martin W Hansen

d. 28. juli 2009

Serien er populær blandt vore fantasy-læsere der søger den letlæste litteratur. Kan introduceres for gode læsere fra ca. 9 år. Hele serien er lette at "sælge" på deres farvestrålende forsider, og dette bind er ingen undtagelse.

Det er tredje bind i seriens anden cyklus. Det er letlæst fantasy med et særdeles forudsigeligt indhold - dette bind følger (nærmest slavisk) samme skabelon som seriens øvrige bind, men det er i orden, for læsere på dette niveau er glade for gentagelsen, som gør læsningen lettere. Vores drengehelt Tom er i færd med at samle delene til en legendarisk rustning - den skal han bruge for at redde sin ven/mentor den Gode Troldmand Aduro. Monstret der skal jages i dette bind er troldkvinden Soltra der forvandler andre væsner til sten, og samtidig har den frækhed at true Toms egen hjemby. Undervejs er den eventyrlige færd rigt illustreret, og det er endnu en gang den ferme Steve Sims der har stået for det. Sproget er letlæst, og let at gå til for den usikre læser der har fulgt serien hidtil.

Der findes flere gode fantasy-serier for målgruppen på bibliotekerne for tiden Emily Roddas Deltora-serie og Josefine Ottesens Drageherren er værd at fremhæve i denne sammenhæng.

Endnu et udmærket, omend temmeligt forudsigeligt, bind i serien Monsterjagten, der kan anbefales til bibliotekets yngste fantasy-læsere.