Bøger / skønlitteratur til børn / noveller

Troldmænd


Beskrivelse


Korte historier. En troldmand hjælper børn, som ikke har noget sted at være. En anden hjælper folk til at se bedre ud, men det går ikke altid godt. En tredie hjælper en konge.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Hans Radsted

2007

Flachs - første læsning har fået en overbygning, Flachs - læs selv, her repræsenteret med en udgivelse om troldmænd. Det drejer sig om tre historier beregnet til den første læsning sidst i første klasse. Teksten er ikke helt let, men satsen er stor og tydelig, sammensatte ord er delt og til forskel fra den første serie er det ikke en billedbog med tekst placeret i billederne. Teksten står for sig selv i god sammenhæng med billederne, men altså med teksten som det mest markante. Billedsiden fungerer rigtig godt på trods af den mere afdæmpede placering og bidrager til læsningen med mange talebobler, hvor historien uddybes. Der er to lange og en kort historie. Den første handler om en god troldmand, som hjælper forældreløse børn. Desværre har han ingen penge og har også glemt sin magi. Børnene klarer dog situationen, og alt ender godt. Den korte historie handler om en mand, som beder om troldmandens absolut billigste hjælp for at slippe af med en vorte på næsen, og det skulle han nok ikke have gjort. I den tredje bliver både kongen og en troldmand hjemsøgt af røvere, men troldmanden får klaret sagen for kongen, så igen ender alt godt. Bogen fremstår som en rigtig bog i solid indbinding og med en rigtig flot og indbydende forside.