Film / fiktion til børn / actionfilm

Troldmandens lærling


Beskrivelse


I år 2010 prøver troldmanden Merlins lærling Balthazar stadig at holde onde kræfter i ave. Hans lærling er den nørdede, forelskede fysikstuderende Dave, som er uvidende om, at hans livsopgave er at uskadeliggøre den onde Morgana Le Fay for altid.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. dec. 2010

af

af

Ulrich Breuning

d. 16. dec. 2010

En familiefilm fra Walt Disney Pictures om en lærling af troldmanden Merlin på hårdt arbejde anno 2010 henvender sig principielt bredt til alle aldersgrupper. Men der er mestendels tale om en teen comedy, som koger over med computereffekter. Målgruppen kan derfor indsnævres betragteligt til et ungdommeligt publikum, som slapper af med pjattet action samt bulder og brag.

Storbritannien 740. Troldmanden Merlin har tre lærlinge: Balthazar, Veronica og Horvath. Sidstnævnte går sammen med den onde Morgana Le Fay, der sammen med Veronica dog havner i en dukke ved navn Grimhold! Og i år 2010 prøver Balthazar stadig at holde onde kræfter i ave, mens Horvath gerne ser dem sluppet fri. I dette djævelske spil er den nørdede, forelskede fysikstuderende Dave uvidende Den øverste merliner, hvis livsopgave er at uskadeliggøre Morgana for altid! Filmen skaber et eget mytologisk univers, som dog er så indviklet, at karaktererne verbalt må forklare, hvordan al den hokus pokus hænger sammen. Det understreger den uforpligtende komedietone, som på den anden side svækker det iboende drama.

Titlen henviser til et afsnit i Disney-klassikeren Fantasia, 1940, hvor Mickey Mouse som troldmandens lærling ikke ganske har styr på magien, når der skal vaskes gulve. Og sekvensen gentages muntert i moderne version, da lærlingen Dave vil springe over, hvor gærdet er lavest. Men filmen som helhed kan karakteriseres som et følgeprodukt af Harry Potter-successen.

Parafrasen er ikke original endsige morsom nok til en anbefaling.


Berlingske tidende

d. 29. juli 2010

af

af

Ann Lind Andersen

d. 29. juli 2010


Jyllands-posten

d. 29. juli 2010

af

af

Nanna Frank Rasmussen

d. 29. juli 2010