Bøger / skønlitteratur til børn

Tromle og rockstjernen


Beskrivelse


Billedbog. Byggemand Bob skal lave en dam i rockmusikeren Lennie Larms have. Vinni finder tre hjemløse ællinger. De får lov at svømme i den nye dam, mens damptromlen og de andre maskiner danser til Lennies guitarsolo.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. aug. 2005

af

af

Else Lerche

d. 3. aug. 2005

Byggemand Bob og hans univers kendes af mange børn fra tv, video og bøger. Hos dem vil billedbogen, der er for de 3-5-årige, vække glæde. Men det er nok mest genkendelsens glæde ved universet, for udtrykket i både billeder og tekst er ret flade. De farveglade, lidt stive illustrationer er fra en af dukkefilmene om byggemand Bob. De viser en del af den fortalte historie, og består af en kulisseagtig baggrund, af park eller hus, i forgrunden optræder personerne og de personificerede maskiner. Alle har et lidt stift ansigtsudtryk. Hvert opslag består af en side fuldt dækket af illustrationen og en side med tekst og en lille figur trykt på forskelligt farvet papir. Den dialogrige tekst er velegnet til oplæsning, men historien rummer kun lidt liv, ingen overraskelser eller dybde, og virker ret refererende. Forsiden viser bogens hovedpersoner uden baggrund, og bagsideteksten dækker indholdet. Bob skal lave en dam i rockmusikeren Lennie Larms have, Vinni skal anlægge en sti i naturparken. Fordi parkens sø er tørlagt, følger Vinni tre ællinger over i Lennies nye dam. Og damptromlen Tromle møder sit store idol, Lennie Larm, og danser med de andre maskiner til hans guitarsolo.



Informationer og udgaver