Spil / computerspil

Tropico 4


Beskrivelse


Strategispil. Simulationsspil. Indtag rollen som El Presidente. Dit job er med hårdeste hånd at styre en ø i bananrepublikken Tropico. Vind folkets støtte, udpeg de rigtige ministre, byg byer og fabrikker. Dine beslutninger vil forme din nation, og endnu vigtigere, størrelsen på din bankbog.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. sep. 2012

af

af

Peter Martin Jørgensen

d. 17. sep. 2012

Xbox 360. Simulationspil/strategispil til alle der går med en lille diktator i hjertet. Massive mængder af engelsk tale/tekst gør det besværligt for de yngre spillere. PEGI: 16 pga. vold. Fra 12 år.

Som ny-indsat og omnipotent El Presidente får man kontrollen over en tropisk ø, der skal plejes og passes. Selvfølgelig til egen fordel. Her skal bygges bygninger og infrastruktur. Internationale forbindelser og politikere skal plejes. Men vigtigst af alt skal den underkuede befolkning holdes i en jerngreb, hvor balancen mellem undertrykkelse og politisk ro opretholdes. Gør man ikke sit arbejde ordentlig flygter befolkningen ud af landet, der opstår politisk revolte fra de mange politiske grupper og landet går i stå. Oven i det dukker der så de lejlighedsvise naturkatastrofer op, som skal håndteres. Grafisk ser man øen oppefra, hvor der er mulighed for at zoome helt ind på de enkelte indbyggere og se deres tanker (selvfølgelig ved hjælp af borgerovervågning). Ud fra dette kan man så planlægge sit næste skridt. Lyden er et skønt mix af salsa og latin, der skaber den helt rigtige sydlige atlanterhavsstemning. Der er ingen multiplayer, men dog muligheden for at sammenligne scorer via Xbox Live.

Tropico-serien findes på bibliotekerne. Andre lignende titler kunne fx være "Civilization"-serien eller SimCity-serien.

Tropico er guf for den indre diktator, der ønsker at styre en underkuet ø-stat. Her er masser af udfordringer og spilletimer til at tilfredsstille de fleste. Et rigtig godt køb til spilsamlingen.