Film / fiktion / westerns

True grit


Beskrivelse


Mattie Ross er fast besluttet på at hævne sin fars død ved at opspore og fange morderen. Hun hyrer den enøjede, fordrukne og skydegale Sherif Rooster Cogburn og den frygtløse Texas Ranger LaBoeuf til at hjælpe hende på det farefulde eventyr.

Anmeldelser (10)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. juni 2011

af

af

Frederik Nielsen

d. 17. juni 2011

Filmen er en klassisk western bygget på romanen med samme navn skrevet af Charles Portis. Det er ikke en genindspilning af den oprindelige True grit med den danske titel De frygtløse og John Wayne i hovedrollen fra 1969, men en ny filmatisering af bogen. Filmen er lidt barsk og ret seriøs, så den henvender sig primært til et ældre publikum, den er dog ikke kun for western fans.

Den stædige unge pige Mattie Ross er fast besluttet på hævn efter at hendes far myrdes. Hun hyrer den barske, drukfældige U.S. Marshal Rooster Cogburn og sammen med Texas Ranger LaBoeuf, begiver de sig ud i vildmarken for at finde morderen. Westerns har i mange år været en overset og forsømt genre, men i de senere år er der lavet en del fremragende westerns. Brødrene Joel og Ethan Coen har skrevet manuskriptet og instrueret filmen sammen, hvilket er typisk for dem. Siden deres første film i 1984, er de blevet kendt for at lege med de klassiske genrefilm og bryde alle grænser indenfor disse. De er kendt for deres skæve persongalleri og massive satire, men True grit er en af deres mere seriøse film, dog stadig lavet med et glimt i øjet.

Filmen minder en del om instruktørernes tidligere film No country for old men og ellers nyere westerns som Seraphim Falls, Appaloosa og genindspilningen af 3:10 til Yuma.

Filmen er virkelig vellykket og flot især pga. persongalleriet og det fremragende skuespil. En hyldest til en ældre genre og en film der bør være på biblioteket.


Kristeligt dagblad

d. 17. feb. 2011

af

af

Palle Schantz Lauridsen

d. 17. feb. 2011


Jyllands-posten

d. 17. feb. 2011

af

af

Johs. H. Christensen

d. 17. feb. 2011


Berlingske tidende

d. 17. feb. 2011

af

af

Ebbe Iversen

d. 17. feb. 2011


Weekendavisen

d. 11. feb. 2011

af

af

Bo Green Jensen

d. 11. feb. 2011


Børsen

d. 17. feb. 2011

af

af

Morten Dürr

d. 17. feb. 2011


Filmmagasinet Ekko

Nr. 52 (2011)

af

af

Rikke Schubart

Nr. 52 (2011)