Bøger / faglitteratur

Truslen indefra


Beskrivelse


En grundig gennemgang af de fire store danske terrorsager, Egyptersagen fra Århus i 1993, samt Glostrup-, Vollsmose- og Glasvej-sagen fra de senere år. En beretning om grupperne af unge mænd, der planlagde terrorangreb i Danmark og om hvordan radikal islamisme slog rod i det danske samfund.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. okt. 2009

af

af

Søren Brunbech

d. 15. okt. 2009

I offentligheden har der været stor opmærksomhed om de terrorsager, der har været under opsejling i Danmark, og der vil nok være bred interesse for denne minutiøse afdækning af de fire sager, der hidtil har været for retten.

Morten Skjoldager, der er journalist, giver en grundig gennemgang af de fire store danske terrorsager: Egyptersagen fra Århus i 1993, og Glostrup-sagen, Vollsmose-sagen og Glasvej-sagen fra de seneste 3-4 år. Fælles for dem er, at terrorgrupperne undervejs har været nøje fulgt af efterretningstjenesten (PET), og gennem det materiale der blev fremlagt i retssagerne fra telefonaflytninger, overvågninger af pc'er etc. kan Skjoldager bringe læserne helt tæt på miljøet og begivenhederne, så det bliver elementært spændende at følge de ekstremistiske gruppers planlægning, og PET's overvejelser over hvornår man skal slå til.

Journalist-kollegaerne Hanne Meister og Kaare Godtfredsen har skrevet henholdsvis Rundt om en terrormistænkt, 2006 og Terrorsagen fra Vollsmose, 2008 med tilsvarende skildringer af miljøet omkring de terrormistænkte.

En velskrevet og spændende fremstilling af de danske terrorsager, der også giver et indblik i det ekstremistiske islamiske miljø i Danmark.


Politiken

d. 24. okt. 2009

af

af

Lars Erslev Andersen

d. 24. okt. 2009


Berlingske tidende

d. 15. okt. 2009

af

af

Bent Blüdnikow

d. 15. okt. 2009


Weekendavisen

d. 23. okt. 2009

af

af

Joakim Jakobsen

d. 23. okt. 2009