Anthony Brownes billedbøger er nu meget efterspurgte, og han har igen lavet en glimrende billedbog for de ældste billedbogslæsere, men som også børn op til 9-10 års alderen vil blive fangetaf. Historien fortæller om en storebror og en lillesøster, som skændes ustandseligt. Deres roller er traditionelle, den friske eventyrlystne dreng, den stille ængstelige evigt læsende pige. En dagbliver moderen træt af deres kævl og sender dem ud med krav om at de skal prøve at være gode venner. På drengens initiativ opsøger de på et øde sted en tunnel, som han kravler ind i. Hun tør ikke,men da han ikke vender tilbage, gør hun det. På den anden side kommer hun ud i en skov, hvor broderen er blevet til sten og med sin varme gør hun ham levende igen, og de har erfaret at de har brugfor og holder af hinanden. En sød historie hvor det surrealistiske element afslører for disse to, hvad søskende heldigvis ofte oplever, adskillelsen og dermed angsten for trods alt at mistehinanden. Illustrationerneer som han nu laver dem, minutiøs detaljeret blid/ barsk sur-/realisme. Det er fremragende gjort og der ligger et stort arbejde bag, enhver detalje i det enkelte billedeer velovervejet og har sin egen medbetydning. En dejlig bog af en dygtig forfatter og illustrator, forlaget vover da også samtidig at udsende den i bogklub.