Samlet pakke af 4 spil som i sin tid revolutionerede "run-and-gun"-genren og inspirerede utallige kopier. For fans af retro-spil og dem der kan lide platformspil.
Turrican var en revolution for sin genre da det udkom i 1990 til den populære Amiga-maskine. Spillet udfordrede den traditionelle måde at bygge baner til skydespil på og gav os desuden Chris Huelsbeck soundtracks. Turrican II fra 1991 er nok seriens mest kendte titel. Her er flere spilmekanikker strammet op, våbensystemerne mere strømlinet og fjenderne mere kaotiske at se på. Turrican 3 blev oprindeligt udgivet på Segas Mega Drive i 1993, og det er tydeligt at dette er første spil til konsollerne. De fleste vil nok føle at denne version er den letteste at spille. Sidste spil i samlingen er Super Turrican som oprindeligt udkom til Nintendos SNES i 1993, og er en version som sigter mod at ramme et punkt mellem Amigaens sværhedsgrad og Segas tilgængelighed. Som en yderligere service har spilskaberne fra ININ desuden tilføjet nye muligheder for at gemme sine spil, en "rewind" mulighed hvis man har misset sin timing, en række visuelle filtre og en ny lydmixer.
For fans af de originale spil er dette en fantastisk samling, og det unikke soundtrack er stadig i dag en absolut fornøjelse at gennemlytte.
For dem der kan lide Rad RodgersMegaman 11 og Megaman 11For dem der kan lide Rad Rodgers og .