Ulla Ryum skriver her for første gang noveller, med undertitlen »Hændelser og historier«. Det skal straks siges, at det, trods dunkle punkter, er lettere at følge hende denne gang. Bogen er delt i to, første del mere fabulerende, ikke i steds- og tidsbundne rammer, anden del mere traditionel, knyttet til almindelige borgerlige personer. Igen er det en bog om de ensomme, de forladte. Nære, varme forhold bliver ødelagt af ydre begivenheder som krige, den ligegyldighed som tiden fører med sig, eller de afgrunde af ondskab, der kan stige fra et menneskesind. Ulla Ryum viser os dem, der knuses under trykket og den enkelte »sære«, outsideren, der må ofres. Kun af og til oprejses vi af et forstående og tilgivende sind. Det er en smuk, men tragisk bog om afstand og uformåenhed, som vi mennesker ofte først for sent prøver at slå bro over.