Film / nonfiktion til børn

Tutankhamons liv og død


Beskrivelse


Om den egyptiske farao Tutankhamon og opdagelsen af hans grav.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. juni 2011

af

af

Ulrich Breuning

d. 7. juni 2011

Fire forskellige tv-udsendelser fra Discovery Channel med fællesnævneren Tutankhamon henvender sig til egyptologer og arkæologer, konspirationsteoretikere og et generelt historisk interesseret publikum. Og folk med rejseplaner og pyramiderne som mål vil finde informationer, der kan være nok så illuminerende, før man begiver sig ned i mørke gravkamre. Faktisk kan programmerne formidles sammen med rejsebrochurer.

I første udsendelse forsøger man at finde sandheden om drengekongen Tutankhamons tidlige død for tre årtusinder siden. Det former sig som en krimigåde med en mulig seriemorder på spil. Anden udsendelse fortæller om arkæologen Howard Carter og mæcenen Lord Carnarvon, som i 1922 åbnede Tutankhamons grav med de mange kunstskatte. Og tredje udsendelse fokuserer på den forbandelse, som tilsyneladende hviler over graven. Fjerde udsendelse handler om udgravningen af den såkaldte KV63 i 2006 og 2009, som er den første grav, som er fundet siden Tutankhamons i Kongernes dal. Udsendelserne er populært tilrettelagt med hastige klip, der veksler mellem ekspertudsagn, arkivmateriale, rekonstruktioner og situationsbeskrivelser. Der tilstræbes især i første og i særdeleshed i sidste udsendelse at skabe en noget kunstig spændingskurve, som ikke mindst musikken hjælper på vej.

Der findes flere tv-programmer om det gamle Egypten som fx BBC's Nilen og pyramiderne, 2008.

Stoffet er interessant, men udsendelserne er forcerede, sensationshungrende og en anelse kedelige med mange gentagelser.