Bøger / faglitteratur / udstillingskataloger

Tuxen : farver, friluft og fyrster


Beskrivelse


Udgivet i forbindelse med udstilling.

Udstillingskatalog der udforsker den danske kunstner Laurits Tuxens (1853-1927) spændvidde i en række artikler af danske kunsthistorikere, der sætter hans virke ind i et nyt perspektiv, ligesom en passioneret amerikansk samler fortæller om 'sin" Tuxen. Et større afsnit gengiver en række af kunstnerens værker.

Indhold

Seneste udgave,

Tilfældet Tuxen(Mette Bøgh Jensen og Gertrud Oelsner)

Tuxen og de frie studieskoler(Elisabeth Fabritius)

Susanna i badet(Trine Dissing Paulsen)

Laurits Tuxen blev kongemaler(Lise Svanholm)

Laurits Tuxens kongelige gruppebilleder(Thyge Christian Fønss)

En mand i New York City og hans danske maleri(John E. Oden)

Farvernes grammatik(Mette Bøgh Jensen)

Tuxen genfødt?(Gertrud Oelsner)

Udvalgte værker(Laurits Tuxen)

Biografi(Mette Bøgh Jensen og Tine Schmidt Haislund Jensen)


Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. maj 2014

af

af

Jette Andreasen

d. 28. maj 2014

Maleren Laurits Tuxen (1853-1927) er nok bedst kendt som europæisk fyrstemaler, men en udstilling på Skagens Museum og senere på Fuglsang Kunstmuseum føjer flere facetter til. Bogen er udstillingens katalog, der med artikler perspektiverer for såvel den professionelle som den alment interesserede.

En række danske kunsthistorikere skriver om forskellige sider af Tuxens virke. Artiklerne er akademiske analyser, men de er skrevet i et sprog, så de kan læses af alle. Tuxen rejste tidligt ud, og dannede derefter sammen med P. S. Krøyer Kunstnernes Studieskole. Det nye franske valør maleri introduceredes dermed for danske kunstnere, men dette bidrag fra Tuxens lærergerning er senere blevet overskygget af den mere flamboyante Krøyer. Tuxen regnes nok blandt Skagensmalerne, men han kom først i gang deroppe efter 1900. Han malede motiver som de øvrige kunstnere, men af malerierne fremgår hans optagethed af farveteorier. En række malerier af badepiger sætter ham også i forbindelse med tidens vitalisme. Fyrstebillederne står stadig centralt, og en artikel herom handler om, hvordan Tuxen brugte fotografi som forlæg. Udover biografi, katalogfortegnelse og navneregister indeholder bogen også store gode farvegengivelser af en række udvalgte værker.

Om fyrstemaleren findes Lise Svanholm: Laurits Tuxen, 1990, og maleren nævnes desuden ofte i bøger om Skagensmalerne.

Et smukt udstillingskatalog, som føjer nye facetter til historien om Tuxen og hans virke som maler og inspirator.