DZ debuterede i 1989 som prisvinder i en Fremad-konkurrence med Tegneseriemaskinen, og er nu ude med sin 3. roman. Det er en velskrevet og særdeles spændende fortælling om reinkarnation og omet ensomt barns/ungt menneskes reaktion på en nær vens død. Frank på ca. 15 har knyttet sig meget til den lidt mystiske og meget dragende Martin, der lærer ham om reinkarnationstanken. Da Martinpludselig dør ved en trafikulykke, hvor også Franks mor er indblandet, viser han sig ved flere lejligheder for Frank, dels for at hjælpe ham gennem krisen og dels for at lægge forholdene til rettefor sin næste genfødelse som Franks lillebror. Der gives en meget fin beskrivelse af Franks sorg-reaktioner, hans umotiverede bitterhed mod moderen og følelse af afmagt over omgivelsernes tvivlenpå hans møder med Martin. Selve 'spøgeriet' og reinkarnationstemaet er så fikst sat op, at tvivlere får lov at bevare mistroen, mens tilhængerne bliver bestyrket i deres tro. Det er en mystisk ogspændende historie,der vil blive slugt af alle, der har nydt Lois Duncans bøger, både piger og drenge i 12- 16-års alderen. Omslaget er fotografisk og viser stemningsfuldt Martin som 'spøgelse'.