Håbefuld debatbog om vejen til et frit og progressivt samfund. Henvender sig til samfundsinteresserede læsere.
Forfatter og tidligere partileder Uffe Elbæk skriver, at tiden ikke længere er til bænkevarmere. Bogen indleder med at referere til samtaler, med nære udenlandske bekendte fra hhv. San Francisco og Lissabon, som bliver udslagsgivende for at skrive en logbog. Herefter følger kapitler med overskrifter som "Flyv noget mindre, kys noget mere", "Rablende konspirationsteorier", "Et nyt politisk landskab", "Det, vi drømmer om, er her allerede", "Magien i min baghave". Elbæk gengiver personlige erfaringer, samtaler med forskellige mennesker, interviews og genbesøg af historiske begivenheder med det formål, at finde svar på højaktuelle emner som civilsamfundets rolle, demokrati og økonomi og relationen menneske og natur imellem. Elbæk konkluderer at progressiv forandring ikke kommer oppefra, fra fx Christiansborg, men derimod nedefra og indefra. Bogen er udstyret med fotos og 25 tips til en venlig revolution.
Uffe Elbæk skriver fængende og med et personligt sprogbrug om tidens udfordringer. Med er internationalt udsyn og bevidsthed om den danske kontekst, fører Elbæk læseren vidt omkring og inviterer til venlig revolution for et nyt samfundssystem. En glimrende bog for et grønnere og progressivt Danmark.
Andre bøger med politikeres erfaringer og samfundsviden er fx I Danmarks tjenesteTårernes EuropaVed voksenbordet, Tårernes Europa og Ved voksenbordetAndre bøger med politikeres erfaringer og samfundsviden er fx I Danmarks tjeneste, og Ved voksenbordetAndre bøger med politikeres erfaringer og samfundsviden er fx I Danmarks tjeneste, Tårernes Europa og .