Twilight zone

Doku-roman om den politiske vold i Chile, om forsvindinger, dødsfald, aktivisme, mod og erindring. For læsere af intelligent litteratur om samfund og kollektiv erindring.

"Jeg torturerede" var en faktisk overskrift på et chilensk tidsskrift midt i 1980'erne. Artiklen var et vidnesbyrd fra en af det chilenske regimes agenter, fangevogtere og torturbødler, der ikke længere kunne holde sit arbejde ud. Med udgangspunkt i overskriften og mandens vidnesbyrd opruller forfatteren nogle af de grusomme politiske anholdelser og forsvindinger, der fandt sted i 70'ernes og 80'ernes Chile. Noget er fakta, andet forestiller hun sig, og de to verdener danner tilsammen en tusmørkezone af absurde, men faktiske, hændelser, der stadig trækker spor i samfundet.

Det er en superskarp og interessant roman. Teksten er i konstant bevægelse mellem det man ved, og det man må forestille sig, og ofte er det mest absurde noget man ved. Noget er voldsom læsning, men der er en empati og en ægte interesse for at erindre og forstå, der gør det til et meget humanistisk projekt. Selvom man ikke er ekspert i Chiles historie, er det spændende og engagerende læsning.

Emnet og stedet gør det oplagt at sammenligne med Kærlighed og mørkeDe vildfarne børns arkiv. Stilmæssigt minder det mere om De vildfarne børns arkiv Selve projektet minder en del om Herta Müllers forfatterskab, og oscilleringen mellem erindring og forestilling minder en del om Patric ModianoEmnet og stedet gør det oplagt at sammenligne med Kærlighed og mørke. Stilmæssigt minder det mere om Selve projektet minder en del om Herta Müllers forfatterskab, og oscilleringen mellem erindring og forestilling minder en del om Patric Modiano.

Læs hele vurderingen