Spil / computerspil

Twisted metal


Beskrivelse


Actionspil. Racerspi. Spil som Sweet Tooth, Mr. Grimm eller Dollface og udryd alle andre i Calypso's kaotiske og voldelige turnering. Kæmp til døden i biler udstyret med et arsenal af våben på udfordrende baner både alene eller med/imod andre offline og online.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. mar. 2012

af

af

Frederik Nielsen

d. 7. mar. 2012

Playstation 3. Twisted metal er en eksklusiv titel til PS3 og et actionmættet shooter-bilspil med indædte dyste. Serien har en meget dedikeret fanskare. Hovedingredienserne er kaos og ødelæggelse og realismen nærmest ikke eksisterende og det, sammen med en skæv og sort humor, vil ikke tiltale alle. Spillet er ret voldsomt og til tider svært at lære og mestre og det gør at det anbefales til 14 år+. PEGI: 18 år med ikoner for sprog og vold.

Calypso kalder atter engang til turnering og hele byer bliver rammen for en af de mest brutale af slagsen. Udstyret med din primære bil og to i baghånden gælder det hovedsageligt om at udrydde alle andre på banerne for at stå tilbage som sejrherren. Bilerne kan opgraderes og har alle deres unikke egenskaber og arsenal af våben suppleret af flere våben, der samles op på banerne. Styringen kræver tilvænning, især af de mindre og meget hurtigere køretøjer. Bygningerne osv. kan ødelægges, hvilket er med til at gøre det hele mere dynamisk og i nogle af banerne er designet den største modstander, det hele pakket ind i flot grafik og passende lydside.

Twisted metal tilhører en ældre type spil, der har været forsømt på de nye konsoller og af nutidige titler vil det være Flatout-serien, Split/second velocity eller Blur der kommer tættest dog er de alle primært banekørsel.

Multiplayer og onlinedyst er en vigtig del af spillet. Men singleplayer har underholdning nok i sig selv, selvom at der kun er tre af personerne, der har deres egen historie. Styringen og variationen i banerne er det vigtigste element og det fungerer som det skal.


Gameplay

Årg. 18, nr. 5 (2012)

af

af

Mads Johannes Nielsen

Årg. 18, nr. 5 (2012)