Film / fiktion / thriller

Two men in town


Beskrivelse


Efter 18 år i fængsel for politidrab løslades William Garrett. Hans tilsynsværge tror på, at tillid er det bedste middel til resocialisering, mens byens sherif nærer had til Garrett, der dræbte hans kollega. Og Garretts kriminelle, tidligere kompagnon vil gerne fortsætte med Garrett, hvor de i sin tid slap.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. mar. 2015

af

af

Ulrich Breuning

d. 18. mar. 2015

Er det muligt for en politimorder at starte på en frisk? Dette spørgsmål besvares i et vindblæst Texas-drama tæt på den mexicanske grænse, hvor illegale indvandrere vover liv og lemmer for at nå det forjættede land. Filmen henvender sig til alle voksne med interesse for menneskelige historier.

Efter 18 år i fængsel for politidrab løslades William Garrett. Hans tilsynsværge tror på, at tillid er det bedste middel til resocialisering, mens byens sherif stadig nærer had til Garrett, der dræbte hans kollega. Og Garretts kriminelle, tidligere kompagnon vil gerne fortsætte med Garrett, hvor de i sin tid slap. Og Garrett? Han har konverteret til Islam og vil bare gerne begynde et nyt og enkelt liv sammen med sin kæreste! "Two men in town" er en fransk-amerikansk co-produktion.

Sympatisk omend forudsigelig historie og gode skuespilpræstationer burde garantere en solid underholdningsfilm med mening. Men der er for mange bolde i luften - illegale indvandrere, gangstere, sort muslimsk eksfange (Forest Whitaker), politiliv (Harvey Keitel) og nytilflyttet, idealistisk tilsynsværge (Brenda Blethyn) - der ikke bliver samlet op. Så slutresultatet bliver en interessant, men uforløst film.

Strømere og miljøet i grænselandet kendes fra Tony Richardsons "Grænsestrømer", 1982, politichikane og fængselsfugle fra En verden udenforYou only live once, og et hovedværk om eksfanger, der kæmper for et nyt liv, er You only live onceStrømere og miljøet i grænselandet kendes fra Tony Richardsons "Grænsestrømer", 1982, politichikane og fængselsfugle fra En verden udenfor, og et hovedværk om eksfanger, der kæmper for et nyt liv, er .