Bøger / skønlitteratur til børn / gyserhistorier

Tygge på lig og andre ækle historier


Beskrivelse


Genfortælling af 34 uhyggelige, gamle og nye folkesagn og spøgelseshistorier.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. nov. 2005

af

af

Torben Wilhelmsen

d. 19. nov. 2005

Ulf Palmenfelt, der er folkemindeforsker, har vi tidligere mødt i gyser-sammenhæng i form af flere samlinger af gyserhistorier på dansk. Senest udkom Heksedåben og andre gruelige historier i 1996. Også den nye samling bygger på vandrehistorier (i stilen "børn fortæller") og gamle folkesagn, som Palmenfelt fortæller om i et kort forord. Det er korte, ofte ultrakorte, gyserhistorier af vekslende skrækvirkning tilsat et stænk underfundig humor og med ofte særdeles kontante gys, som i den om pigen, der leger på loftet, hvor bedstemors kiste står. Hun kigger ned i kisten og taber sit tyggegummi. Hun stikker hånden ned i kisten og får fat i noget blødt, som hun putter i munden. Først da hun kommer ud i lyset, opdager hun, at det, hun har puttet i munden, er et øje! Bogen er illustreret med tegninger af Helena Willis, som vi bl.a. kender fra billedbøgerne om Kaspar (bl.a. Kaspar, Atom-Ragnar og Geddekongen (1998)). Hvert andet opslag er farvelagt og hvert andet s/h. Tegningerne er integreret i teksten, så siderne danner en grafisk velkomponeret, overbevisende og spændende helhed. De er stærkt karikerede og groteske og passer fint til de hårrejsende historier, også fordi de på en humoristisk måde bidrager til uhyggen. For gyser-fans fra ca. 10 år.



Informationer og udgaver