Fantastisk roman om provokatøren og gøgleren Tyll Ulenspiegel, og hans fascinerende rejse i et krigshærget Europa, som er voldsomt præget af trediveårskrigen. For læsere af historiske romaner.
Skuespilleren og entertaineren Tyll Ulenspiegel bliver født i begyndelsen af 1600-tallet. Det lykkes hans far, som bl.a. er tryllekunstner, at gøre sig så upopulær, at Tyll må flygte sammen med bagerens datter Nele. Det bliver en lang og begivenhedsrig rejse i et land som er kraftigt mærket og ødelagt af trediveårskrigen. Undervejs møder Tyll mange interessante mennesker med ligeså mange spændende fortællinger. Tyll er en velkendt skikkelse i tysk kulturhistorie, hvor han, ifølge overleveringen, er kendt som Till Eulenspiegel og levede i 1300-tallet.
Kehlmann har skrevet en helt igennem veludført roman. Hans barske og rå beskrivelser af et ødelagt Europa trænger helt ind under huden på læseren. Det er virkelig en anbefalelsesværdig roman.
Ønsker man at læse en anden historisk roman om trediveårskrigen, så kan bogen Kaos og øjeblikkets renhed anbefales.