Bøger / faglitteratur

Typisk typer. Bind 1

Bind 1 af Typisk typer

Beskrivelse


Ifølge forfatteren findes fire typiske personlighedstyper; delfinen, søpindsvinet, hajen og hvalen, og kender man typerne, deres grundlæggende karaktertræk og indbyrdes samspil kan det være en hjælp til at omgås sig selv og andre med accept og respekt.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. dec. 2009

af

af

Annemette Schønberg Johnsen

d. 23. dec. 2009

Lidt utraditionel bog om persontyper og deres samspil. Kan bruges til at blive klogere på sig selv og sine nærmeste og appellerer til nysgerrige læsere, der tiltrækkes af en anderledes stil i såvel omslag som indhold på hylden med kend dig selv-bøger.

Det oplyses at forfatteren er udlandsdansker og holder kurser/foredrag. Netsøgning henviser til Facebook. Bogen er en charmerende, underholdende beskrivelse af 4 persontyper: delfin, haj, søpindsvin og hval, som har forskellige karakteristiska i temperament. De 4 typer kan spores tilbage til Hippocrates, skriver hun, men ellers intet om baggrunden for denne persontypologi. Sproget er livligt snakkende, svarende til forfatterens egen delfintype. De 4 typer forklares med eksempler og sættes i forhold til hverdagssituationer og parforhold, også børn som typer bliver beskrevet. Hver type introduceres med en beskrivelse af det pågældende dyr og en tegning. Omslaget domineres af 4 flotte dyretegninger på lyserød baggrund og signalerer ikke klart, hvad bogen handler om.

Jung, astrologi - der er mange forskellige indgange til personlighedstypologi. Forordet henviser til en bog af Mike Cupisz (amer., ej i Danbib) som inspirator.

Ret skæg og underholdende bog om persontypologi, hvor man kan hygge sig med at finde sin egen og sine nærmestes type og få en frisk, lidt anderledes indgang til forståelse af menneskers samspil, reaktioner og handlemønstre. Beslægtet med gængs amerikansk populærpsykologi, men skiller sig lidt ud fra mængden, også i omslagslayout.