Bøger / faglitteratur til børn / ordbøger

Tysk-dansk, dansk-tysk ordbog (flere sprog)


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. aug. 2002

af

af

Karsten Boll (skole)

d. 7. aug. 2002

Denne nye ordbog svarer i omfang til Gads stribede ordbøger - large, som senest kom i (00/27). Brugernøglen, der er på omslagets inderside, giver i oversigtsform en beskrivelse af, hvad de enkelte dele i et opslag betyder, og svarer til opbygningen i de øvrige Gyldendals røde ordbøger. Derudover er der 5 siders vejledning i bogens brug. Midt i ordbogen - tydeligt markeret - er der i den tyske udgave 20 sider med de mest almindelige grammatiske regler, 2 sider væsentlige ændringer i den nye tyske retskrivning samt 3 sider med udtryk, enheder mv. Ligeledes er der 17 siders faktaoplysninger om Tyskland. Ligeledes er kendingsbogstaverne på tyske motorkøretøjer medtaget. Det er klart, at nærværende ordbog med sine 43.500 opslagsord og 19.500 udtryk og vendinger ikke har samme niveau opslagsmæssigt som de almenkendte udgaver af Gyldendals røde ordbøger - undervisning. Det giver omfanget i sig selv, men i forhold til tyskundervisningen på de første trin i 6.-7. klasse vil denne ordbog fint kunne dække de behov, der er for opslag og samtidig være økonomisk overkommeligt for skolerne. Bogen har ligeledes et fornuftigt format i forbindelse med almindelig turistrejse.