Bøger / faglitteratur

Tyske hvidvine


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. sep. 2008

af

af

Søren Brunbech

d. 22. sep. 2008

Tyske hvidvine er ved at genvinde deres tidligere fornemme position hos vindrikkerne, der her får et kort overblik over Tyskland som hvidvinsproducent.

Den korte fremstilling, der ikke har nogen forfatterangivelse, indledes med en gennemgang af de vigtigste hvidvinsdruer både fra Tyskland og fra andre vinlande, og efterfulgt af en præsentation af det tyske klassifikationssystem: Kabinett, Spätlese, Auslese etc. Senere får læseren en tur gennem vindistrikterne både i det gamle og det nye Tyskland med kort omtale af områdernes druer og særpræg som vinområde. På ca. hver anden side er der traditionelle farvebilleder fra marken, landskabet og vingården.

Tyske vine : tradition og fornyelse, 2002 af Finn Klysner har mere udførlige omtaler af de tyske hvidvine, men er i sagens natur ikke så opdateret.

En lille bekvem vinbog der gør læseren lidt klogere på de tyske hvidvine og deres særpræg.



Informationer og udgaver