Udover titelhistorien rummer dette album også en anden kortere historie: Clifton og den mystiske stemme. Den pensionerede oberst fra Scotland Yard, Harold Wilberforce Clifton, er en nogetkolerisk helt, som adskillige gange bringer sig i modsætningsforhold til sin efterfølger ved yarden, inspektør Hardfeeling, men trods disse kalamiteter lykkes det ham dog at afsløre - i sidstesekund - en forbryderbande, der generer politiet ved at forudannoncere sine forbrydelser og at gennemføre dem trods politibevogtning. I den anden historie afslører han en godsejer, der optræder som"mystisk stemme", der udplyndrer folk på øde steder. Clifton-serien er en enkel, men effektivt tegnet og fortalt humor/spændingsserie med størst vægt på humoren. Og hvadenten det skyldes tilvænningeller ej, fandt jeg dette album morsommere end nr. 1. Mange billeder er uden miljø, men de miljøer, der er, har en mængde charmerende detaljer. Børn fra ca. 9 år.