I 40ernes Sverige bor Johan, uægte barn, hos den naive Ida, den afstumpede, liderlige Fredrik og deres tolv børn. På ture rundt i byen opdager han et tomt hus, som han bryder ind i for atlæse. Husets ejermand, en pensioneret lærer, betaler for hans studier, og Johan ender som dr. phil. på en afhandling om sproget på Theoderiks tid. Den drivende kraft bag hans liv og arbejde harværet to ting: dels en vild trang til at bemægtige sig Sølvbibelen, et af Skandinaviens største klenodier, som en af Johans fjerne forfædre har været med til at bjærge gennem en krig; dels et løftetil Hedvig - det eneste hele menneske blandt de tolv børn - om at hente hende ud af elendigheden, engang. Tyven har Johan skrevet i fængslet som en forklaring til sin søn. - Det er blevet en storroman om identitet, om ånd og materie, om svig. Handlingen er aldrig forudsigelig, hele tiden overraskende med nye perspektiver til følge; stilen er snørklet, ironisk, koncentreret, vidtløftig; afog til er bogen svær atlæse, men uafbrudt velskrevet. En barsk og overvældende bog og en stor oplevelse.