Bøger / skønlitteratur / krimi

U-233 : krimi


Beskrivelse


Krimi. Kit Sorel er privatdetektiv og arbejder her med en sag om den forsvundne journalist Julie. Sammen med Julies gamle makker, den flotte David, udreder Kit en speget sag - bl.a. om politikere, der lyver og storkapital, der ikke skyer noget middel.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. aug. 2009

af

af

Beth Høst

d. 11. aug. 2009

Denne er til dem, der kan lide gedigne "femikrimier", for nu at bruge en efterhånden gammeldags benævnelse, men også til dem, der gerne vil læse en solid dansk kriminalroman med genkendelige figurer.

Der er gået 11 år, siden vi sidst hørte om den kvindelige privatdetektiv Kit Sorel. Hun er nu efterhånden blevet midaldrende, sønnen har fået kone og to børn, som hun er lidt ked af ikke rigtig at kunne have på besøg, da hendes hjem er en autocamper på Nærum Camping. Hun har tjent til dagen og vejen ved nattevagter på et plejehjem, har været gift, men er nu igang igen som detektiv og bestemmer over sin egen tilværelse. Denne sag handler om den forsvundne journalist Julie, der vistnok har arbejdet med en sag, der involverer storkapitalen indenfor energiforsyning. Kit slår sig sammen med den flotte journalist David, Julies gamle makker, og sammen finder de både regulære lig og lig i lasten hos flere politikere. Den indlagte lovestory er udstyret med følelser så overvældende, at troværdigheden halter lidt, men generelt er det en bundreel kernedansk krimi.

Jeg bliver hele tiden mindet om Sue Graftons gamle bogstavkrimier, der er samme stemning i Birkemoses historie. Kit bor også på meget få kvadratmeter, trives alene, og har, som Graftons hovedfigur, en god mandlig kammerat, der giver støtte og modspil.

Ikke alt for voldsom, rimeligt spændingsniveau, gode figurer, kan man ønske sig mere?.


litteratursiden.dk

d. 21. sep. 2009

af

af

Anne Grete Jacobsen

d. 21. sep. 2009

Efter 11 års pause er privatdetektiven Kit Sorel tilbage - og tak for det. Debatten om klimaet og klimaforværringerne sætter sig nu også sine spor i romanerne. For netop klimaet og miljøet er vigtige ...


Berlingske tidende

d. 27. aug. 2009

af

af

Mette Strømfeldt

d. 27. aug. 2009


Weekendavisen

d. 28. aug. 2009

af

af

Klaus Rothstein

d. 28. aug. 2009