Bøger / skønlitteratur til børn / science fiction

U-strålen


Beskrivelse


Tegneserie. Professor Marduk og hans selskab må trodse utallige farer på deres rejse til De sorte Øer, hvor de håber at finde rigelige mængder af grundstoffet uradium, som er drivkraften i professorens epokegørende opfindelse, U-strålen.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. maj 2011

af

af

Steffen Kronborg

d. 24. maj 2011

U-strålen henvender sig til fans af Blake og Mortimer og af Hergés klare linje.

Jacobs skabte i 1943 U-strålen som erstatning for Alex Raymonds Jens Lyn, der var blevet ramt af det tyske importforbud. Historiens handling udspilles i et pseudounivers, hvor professor Marduk har gjort en epokegørende opfindelse på basis af grundstoffet uradium. Professoren, hans assistent Sylvia Hollis og den opdagelsesrejsende Lord Calder rejser til De sorte Øer for at finde mere uradium og må undervejs trodse utallige farer, ikke mindst en stribe attentatforsøg fra den rivaliserende nation Austradiens lumske spion Dagon. Beskrivelsen af stridighederne mellem Nordlandien og Austradien vidner om den historiske krigsbaggrund for beretningen. U-strålen er en stærkt stiliseret fortælling om det godes kamp mod det onde og samtidig en kraftig opfordring til at omgås de nye videnskabelige opfindelser (læs: atomkraften) med varsomhed. Budskabet formidles via en elegant, men også klichéfyldt billedside.

U-strålen deler streg og kulisser med Jens Lyn. Nok så iøjnefaldende er dog indholdets slægtskab med Jacobs' egen Blake og Mortimer, og flere af historiens personer har ligefrem karakter af forstudier til denne series persongalleri.

Indholdet i U-strålen er ren kitsch, men udgivelsen har sin berettigelse derved, at den udfylder et hul i den danske præsentation af et klassisk forfatterskab. Godt, at serien efter 68 år nu omsider også kan læses på dansk.


Politiken

d. 30. juli 2011

af

af

Søren Vinterberg

d. 30. juli 2011



Informationer og udgaver