Den Frank Bascombe, vi læste om i Sportsjournalisten, fortæller sin historie videre i denne roman, der også foregår i nogle få dage omkring en højtid, 1. - 4. juli 1988. Han er blevet ejendomsmægler, og skal inden fredagen er omme have klaret en hushandel og besøge en nye kæreste/veninde, inden han lørdag morgen skal hente sin søn, Paul, hos moderen, der er blevet gift igen og nu er flyttet til en anden by. Det er meningen, at de skal være sammen på en to dages "far-søn" tur bl.a. for at kompensere den manglende daglige kontakt. Turen bliver afbrudt, da Paul kommer ud for en ulykke og må indlægges på hospital. Der er fra starten lagt op til, at tingene skal lykkes for Frank på Uafhængighedsdagen; men stort set alt ender med at være gået i fisk. På den ene side føler man medlidenhed med ham, fordi ydre faktorer er så hårde ved ham, men på den anden side bliver man også gal på ham, fordi han selv er skyld i det. Det er ham, der ikke vil tage et opgør med de andre personer, det er ham, der ikke kan tage sig sammen. Det er ham, der er for blød af sig. Det er ham, der ligner så mange mænd, også danske, at skildringen af middelklasseproblemer i Østkyst-USA, bliver så vedkommende. Richard Ford har fået Pulitzer-prisen for denne bog - meget fortjent.