d. 21. apr. 2005
af
af
Britta Liboriussen
d. 21. apr. 2005
En ung kvindes fortælling om otte år i angstens skygge. I 1. g. oplever Mia for første gang et angstanfald. Det bliver starten på mange års kamp for at komme til at leve et normalt liv. Gennem dagbogsnotater og Mias beretninger om en hverdag præget af angst får læseren et indtryk af en ung pige, der på overfladen altid virker glad og harmonisk, men i virkeligheden isolerer sig i en hverdag domineret af angst og tvangshandlinger. Mia kommer i behandling hos psykiatere, psykologer, en psykoanalytiker og i gruppeterapi med flere behandlere. Hun får også støtte fra sin søster, der er otte år ældre end hun og fra forældrene. Mia fremstår som en måske lidt overbeskyttet pige, der bliver offer for sin egen angst. Bogen er velskrevet. Den giver en troværdig beskrivelse af, hvordan panikangst og tvangstanker, OCD, udvikler sig og gradvist helt tager magten over patientens liv. Også beskrivelsen af den nødvendige rejse gennem det psykiatriske system virker troværdig. Bogen henvender sig til unge, der lige som forfatteren bliver ramt af psykisk sygdom. Deres forældre og andre voksne, der har med unge at gøre, kan også lære noget af bogen. Unge (piger) med interesse for psykiske problemer vil også efterspørge bogen.
